14. okt. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Ulrik Wilbek holdt sit ord: Har betalt kæmpe beløb for udskældt maleri

Ulrik Wilbek
Ulrik Wilbek
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Annonce
Det faldt ikke i god jord hos alle, da Viborg Kommune i 2018 betalte 95.000 kroner for et maleri, der skulle hænge på dengang nyvalgte Ulrik Wilbeks borgmesterkontor.

Det skabte masser af omtale, da Viborg Kommune i 2018 brugte 95.000 kroner på et maleri af den litauiske kunstner Vilmantas, der skulle hænge på den nyvalgte borgmesters, Ulrik Wilbeks, kontor på rådhuset, og det sendte ham ud i en mindre shitstorm.

Ved årsskiftet forlader den tidligere håndboldlandstræner politik. Tidligere har Ulrik Wilbek bebudet, at han ville købe maleriet for samme beløb, som kommunen havde givet, hvis det skulle vise sig, at man ikke kunne få pengene igen, når han en dag takkede af som borgmester. Det har Viborg Stifts Folkeblad tidligere beskrevet.

Som sagt så gjort, for tirsdag den 14. oktober har Ulrik Wilbek, 67, købt det farverige og 200x240 centimeter store kunstværk.

Frem til klokken 12 i dag kunne alle byde på maleriet, men med et bud på 95.000 kroner vandt den afgående borgmester auktionen.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

- Det har jeg det godt med. Jeg ville ikke have budt 95.000 kroner, hvis ikke jeg vil have det, siger Ulrik Wilbek til Viborg Stifts Folkeblad.

Det var allerede i januar 2024, Ulrik Wilbek meddelte, han ikke ville genopstille til kommunalvalget, der finder sted den 18. november 2025.

Mere om: