30. jun. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Victoria fra Den store bagedyst: Afslører sød privat nyhed

Victoria Askjær
Victoria Askjær
Foto: Flemming Jeppesen
Victoria Askjær fra "Den store bagedyst" har fundet årsagen til sin grumme kvalme.

I 2019 bagte Victoria Askjær sig hele vejen til finalen i ”Den store bagedyst”.

Men nu er det noget lidt andet, hun bager på.

Hun og kæresten Peter skal nemlig være forældre, og den glædelige nyhed har hun delt på Instagram.

Her kan man se en sød video, hvor hun viser den gravide mave frem.

Familieforøgelse til vinter

”Vi prøver lige noget nyt… Det har ikke været så meget aktivitet fra mig i lang tid. Jeg har haft lidt travlt med at finde ud af, hvilke lugte omkring mig der forårsagede den grumme kvalme!” skriver hun til videoen, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

Den tidligere deltager fra ”Den store bagedyst” har også sønnerne Nestor og Villum fra et tidligere forhold. De bliver storebrødre til vinter.

Læs mere om: