25. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Vidste du det? Denne anderledes ting laver Markus Grigo i sin fritid

Timm Vladimir, Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo
Timm Vladimir, Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo
Foto: DR
Markus Grigo afslørede en helt særlig hobby, da han gæstede 3. halvleg på P4.

"Bagedyst"-dommeren Markus Grigo er en sand dessertmester, når det kommer til avancerede kager og bageteknikker.

Men når Markus Grigo skal have en pause fra dessertkøkkenet, så er der en helt særlig hobby, som han tyer til.

Markus Grigo nyder nemlig at komme ud i naturen, hvor han lystfisker. Det fortalte han, da han gæstede 3. halvleg på P4.

– Når jeg virkelig skal slappe af, så går jeg ud og fisker. På med waders og ud og fiske. Jeg fanger ikke så meget, men for mig er det noget af det bedste jeg ved, fortæller Markus Grigo, der også træner 3-4 gange om ugen for at holde sig i god form.

Når Markus Grigo tager fiskestangen i hånden, og får noget madding på krogen, så slapper han helt af.

– Det er bare afslappende, og det er her, at jeg slår hovedet fra, fortæller Markus Grigo, der også får tænkt opskrifter igennem, når han står ude i vandet med sine waders på.

Du kan se Markus Grigo som dommer i finalen i "Den store bagedyst" kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: