14. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Vidste du det? Mette fra Alene i vildmarken stod bag prinsesse Maries forlovelsesring

Mette Rosgaard i "Alene i vildmarken". 
Mette Rosgaard i "Alene i vildmarken".
Foto: DR/Anders Birch
Mette Rosgaard kæmper for overlevelse, når hun hver torsdag er med i DR-programmet "Alene i vildmarken". Men til daglig er hendes hverdag langt fra bål, vildmark og overlevelse.

Mette Rosgaard imponerer stort i DR-programmet "Alene i vildmarken", hvor hun selvsikkert svinger bue og pil, for at få noget at spise i vildmarken.

Bue og pil er ikke noget, der ligger langt fra Mette Rosgaards dagligdag. I fritiden svinger hun gerne bue og pil, når hun går på jagt for at skyde alt fra elandtyrer til hjorte, som efterfølgende kommer op og hænge i hendes jagtstue.

Mette Rosgaard har dog et andet talent, som hun også bruger meget tid på. Hun arbejder til daglig som guldsmed, og hun har gennem tiden designet et hav af ringe. Men på bestillingslisten af ringe, er der en køber, der overgår de fleste.

Hun kan nemlig bryste sig af, at prins Joachim har været hendes kunde. Det fortæller Mette Rosgaard i dagens afsnit af "Alene i vildmarken".

– Jeg har været guldsmed i 27 år. Jeg har lavet ringe til rigtig mange forskellige. Jeg har blandt andet lavet forlovelsesringen fra prins Joachim til prinsesse Marie, og så har jeg også lavet deres vielsesringe, lyder det fra Mette Rosgaard i programmet.

Som BILLED-BLADET tidligere har beskrevet, bestod prins Joachim og prinsesse Maries vielsesringe af 18 karat guld, hvor Joachims ring var enkel og glat, og prinsesse Maries var ligeledes enkel, men med seks små brillanter fordelt hele vejen rundt om ringen.

Prinsesse Maries forlovelsesring var også lavet af 18 karat guld, og den smukke forlovelsesring var prydet med en safir, en rubin og en diamant.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-14/sh-371774.jpg
Prinsesse Maries forlovelsesring.
Foto: Niels S. Andersen
https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-29/sh-371783_0.jpg
Prinsesse Marie viser sin forlovelsesring, der er udført af 18 karat guld med en safir, en rubin og en diamant, frem i 2007.
Foto: Claus Poulsen

Du kan se Mette Rosgaard hver torsdag i "Alene i vildmarken" på DR1.

Læs mere om: