8. mar. 2020
Af Trine Larsen

Vild med Dans vinder hjælper fattige og udsatte

Jakob Fauerby
Foto: Hanne Juul
Skuespiller og Vild med Dans-vinder Jakob Fauerby skulle i dag have været indsamler for Folkekirkens Nødhjælp, men deres dør-til dør indsamling er aflyst på grund af Corona-smitte-fare. Derfor har han startet sin egen digitale indsamling og håber at nå 20.000 kroner

Vild med Dans-vinder Jakob Fauerby er både ellevild af begejstring og trist over, at han og godt 15.000 frivillige indsamlere i dag ikke kan samle ind til Folkekirkens Nødhjælp, som det ellers var meningen. Men på grund af Corona-smitte fare har Folkekirkens Nødhjælp i stedet besluttet at indsamle digitalt. Og den idé har Vild med Dans-vinderen taget til sig.

- Jamen det går jo så rigtig godt. Allerede ved middagtid rundede vi 10.000 kroner, så nu går jeg efter 20.000 kr. Det er fantastisk, for dét beløb havde jeg aldrig nået, hvis jeg var gået rundt med indsamlingsbøssen, siger Jakob Fauerby glad i en pause fra forestillingen "Den skaldede frisør", som han medvirker i.

- Fordelen ved at indsamle digitalt er jo, at jeg kan stå på scenen og passe mit arbejde, samtidig med, at pengene ruller ind. Det er herligt, men jeg ærger mig også. For de 15.000 andre indsamlere, der skulle have gået rundt og samlet ind, i gennemsnit ca. 900 kroner, de penge kommer vi jo til at mangle, desværre. Så jeg håber, folk vil støtte digitalt, for der er virkelig hårdt brug for det, siger Fauerby, der har sin indsamling åben helt til 6.april.

Hvis du har lyst til at se mere og støtte, så tryk på dette link;

https://indsamling.noedhjaelp.dk/landsindsamling/5-13680

Læs også i BILLED-BLADET i denne uge om prinsesse Maries besøg i Uganda for Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun besøgte nogle af de projekter, de indsamlede penge går til.

Læs mere om: