22. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Vild nyhed fra Bruun Rasmussen: Går nye tider i møde

Jesper Bruun Rasmussen og datteren Alexa
Jesper Bruun Rasmussen og datteren Alexa
Foto: Birger Storm
Jesper Bruun Rasmussen har sammen med familien truffet en kæmpestor beslutning, og Bruun Rasmussen Kunstauktioner går nu helt nye tider i møde.

Jesper Bruun Rasmussen kan i dag med stolthed afsløre, at Bruun Rasmussen Kunstauktioner går nye tider i møde hånd i hånd med Bonhams, som er en af de allerstørste aktører på auktionsmarkedet.

Jesper Bruun Rasmussen har simpelthen sammen med familien besluttet at sælge virksomheden.

Bruun Rasmussen-familien klar til spændende fremtid

Hele familien er begejstrede for overdragelsen, der skaber fine muligheder for auktionshusets fremtidige udvikling og virksomhedens mange ansatte.

Med overdragelsen ønsker familien at løfte det globale perspektiv og sammen med Bonhams vækste virksomheden både nationalt og internationalt.

Det er en glæde

– Jeg har netop slået det største og mest skelsættende “hammerslag” i Bruun Rasmussens historie med salget til Bonhams. At have ført an i auktionshusets begivenhedsrige rejse i så mange år er et privilegium, og jeg ser nu frem til, at vi bliver en del af den fortsatte færd mod endnu større horisonter – dette i fællesskab med Alexa og Frederik. Jeg er stolt over, at vores virksomhed har nået et niveau, hvor den er attraktiv for det verdenskendte auktionshus Bonhams. Det er også en glæde at kunne afsløre, at vi beholder navnet Bruun Rasmussen Kunstauktioner med tilføjelsen "– Part of the Bonhams Network,” fortæller Jesper Bruun Rasmussen begejstret i en pressemeddelelse, der understreger, at Jesper og Birthe Bruun Rasmussens børn Alexa og Frederik er klar til en ny og spændende æra.

Læs mere om: