Vild opdagelse: Joen Bille er i familie med verdensstjerne

Foto: Kaspar Wenstrup
I forbindelse med optagelserne til et TV-program opdagede Joen Bille, at han er beslægtet med en stor verdensstjerne.

Forestil dig, at du bliver kontaktet med nyheden om, at du er beslægtet med en stor verdensstjerne. For de fleste virker det som et usandsynligt scenarie, men for Joen Bille er det virkelighed.

- En chokerende ny opdagelse: Dame Judi Dench er et nyt medlem af Bille-familien, skriver Joen Billes hustru, kunsthistorikeren Bente Scavenius, på Instagram.

Ordene knytter sig til et billede af Joen Bille og Bente Scavenius sammen med den Oscarvindende skuespillerinde Judi Dench i ægteparrets stue.  

Slægtsforskning på TV

Opdagelsen om slægtskabet viser sig at tage sin begyndelse i det britiske TV-program ”Who do you think you are”, hvor kendte dykker ned i deres aner og opsøger deres slægt via slægtsforskning. Her medvirker Judi Dench, og jagten på anerne leder hende til Danmark.

Foto: Mega

Verdensstjerne med danske aner 

I TV-programmet besøger verdensstjernen Rigsarkivet i København, og her kan arkivaren afsløre, at hun nedstammer fra adelsdamen og hofmesterinden Beate Bille (1526-1605), der i øvrigt var mor til Tycho Brahe.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Denne opdagelse fører Judi Dench til mødet med en anden efterkommer, nemlig skuespiller Joen Bille, som inviterede skuespiller-kollegaen indenfor til en snak om slægtens historie og deres fælles aner. Her kunne Joen Bille blandt andet fortælle, at han havde fundet Judi Denchs syv gange tipoldefars dagbog.   

Slægtens historie har også en særlig tilknytning til nutiden, da Bente Scavenius og Joen Billes datter, skuespillerinden Beate Bille, deler navn med slægtens hovedperson.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden