19. feb. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Zulu Awards 2022: Derfor havde Signe Lindkvist inviteret eksmanden med

Rasmus Nordquist og Signe Lindkvist
Rasmus Nordquist og Signe Lindkvist
Foto: Martin Høien
Det er 14 år siden, at Signe Lindkvist og eksmanden gik fra hinanden, men ikke desto mindre er de stadig rigtig gode venner, og derfor havde hun også inviteret ham med til årets "Zulu Awards".

Torsdag aften var en ganske særlig aften for Signe Lindkvist, som til årets ”Zulu Awards” var nomineret til Årets tv-vært for programmet "Zulus store dragdyst", som også havde muligheden for at løbe med en af aftenens store priser.

- Jeg er meget stolt og imponeret over, at en dame på 47 kan blive nomineret til noget så ungt som en Zulu Award. Derfor har jeg også strammet mig an og taget flot tøj på, fortalte Signe Lindkvist forud for aftenens show.

Bedste venner med eksmanden

Hun havde inviteret eksmanden Thomas Nordquist med på den store aften.

- Udover at være min eksmand og far til mit barn er han også min bedste ven, fortalte Signe Lindkvist, hvis egen kæreste var på skiferie.

- Det er kun hyggeligt. Han er selv inden for musikbranchen, så der er en masse, han selv kan snakke med, så jeg behøver ikke underholde ham hele aftenen, lød det med et smil.

Vigtigt signal

Parret gik fra hinanden for 14 år siden, men alle årene har de bevaret et nært venskab.

- Jeg er meget tilhænger af, at man er en familie uanset hvad, og det er man særligt også, når man har børn sammen og er blevet skilt. Og fordi man har elsket hinanden én gang, stopper man ikke med det. Det er bare en anden kærlighed. Jeg synes generelt, det er et vigtigt signal at sende til sine børn, at man godt kan gå i byen med far, selv om far og mor ikke er kærester mere, fortalte Signe Lindkvist, der er fadder til de børn, som eksmanden har fået efter deres skilsmisse.

Man kan se årets ”Zulu Awards” søndag aften på TV 2 Zulu.

Se også billederne af de mange andre kendte gæster til årets "Zulu Awards" i galleriet herunder.

GALLERI: Zulu Awards 2022

Læs mere om: