Dronning Mathilde fejrede nationaldagen med familien
Det belgiske kongepar brugte over en halv time til at gå rundt og give hånd og tale med nogle af de mange belgiere, der havde taget opstilling uden for katedralen St. Michael og St. Gudula i Bruxelles efter formiddagens Te Deum i kirken i anledningen af den belgiske nationaldag.
Sammen med dronning Mathilde og kong Philippe var deres fire børn, og det var tydeligt, at tøjet var blevet afstemt, måske endda udvalgt af dronningen, så prinsesserne Elizabeth og Eleonore var i pinkfarvede kjoler, der matchede dronningen smukke, syrenfarvede silkejacquard-kjole med blomstermønster fra designeren Edouard Vermeulen, mens den flotte svungne strå-hat var fra Fabienne Delvigne.
Flotte unge prinser
Sønnerne, prins Emmanuel og prins Gabriel, kom i flotte, ens mørkeblå jakkesæt og lyseblå skjorter, så de så fine ud ved siden af deres far i uniform.
Selv om hele arrangementet udenfor katedralen var meget uhøjtidelig og hjerteligt mellem kongefamilien og de fremmødte, så var der nu også et meget stort antal sikkerhedsfolk til stede omkring kongefamilien under hele seancen.