13. aug. 2020
Af Marianne Singer

Efter rystende faderskabssag: Nu taler kongens datter ud

Delphine Boël og kong Albert
Delphine Boël og kong Albert
Foto: Ritzau Scanpix
Efter en flere år lang og smertefuld faderskabssag anerkendte belgiske kong Albert i januar endelig, at han er far til kunstneren Delphine Boël. Nu har hun for første gang givet et interview om hele sagen.

- Jeg blev kendt på en måde, der var skamfuld. Jeg var en skamplet for kong Albert.

Sådan lyder det brutalt ærligt fra Delphine Boël i sit første interview, efter at den belgiske kong Albert, 86, i januar anerkendte den 52-årige kunstner som sin datter.

Opslidende sag

Det skete efter en lang og opslidende fadersskabssag, der begyndte helt tilbage i 2013.

Delphines mor, baronesse Sybille de Sélys Longchamps, havde et udenomsægteskabeligt forhold med kong Albert i 18 år, fra 1966 til 1984.

Forfærdelig tid

Interviewet med belgiske VRT's program Terzake fandt sted i forbindelse med åbningen af Boëls nye kunstudstilling i belgiske Knokke, hvor hun boede de første seks år af sit liv.

Undervejs fortæller hun, hvor forfærdeligt det var for hende, da hun og hendes familie på et tidspunkt kom på en slags "sort liste" på grund af hendes forbindelse til den kongelige familie.

Blandt andet kunne hendes børn pludselig ikke åbne deres egen konto i banken.

For børnenes skyld

Der var dog en helt særlig grund til, at hun valgte at føre den svære sag mod sin far.

- Den vigtigste grund er, at mine børn aldrig skal være i tvivl om, hvor de kommer fra, forklarer Delphine Boël i interviewet og siger, at hun havde gjort det samme, selvom hendes far havde været en dyrepasser eller kriminel.

Skal fordøje det hele

Hun er tilfreds med, at det belgiske retssystem faktisk virker, men vil ikke udtrykke sin store glæde over at sagen er afsluttet endnu.

Som hun siger, skal hun lige fordøje det hele endnu.

Skuffet over kongen

I interviewet fortæller hun også, hvor skuffet hun blev over den måde, som kong Albert annoncerede sit faderskab efter afgørelsen.

I stedet for at komme med en personlig udtalelse, var det hans advokat, der formulerede afgørelsen.

Også fordi hun havde haft et godt forhold til ham helt indtil 2001, hvor hun var 33 år.

Voksede op hos mor

Delphine Boël voksede op hos sin mor og hendes mand, forretningsmanden Jacques Boël, der vedkendte sig rollen som far.

I 1999 kom det for første gang frem, at Delphine skulle være kong Alberts datter uden for ægteskab, men først i juni 2013 gik hun rettens vej for at få ham til at anerkende sit faderskab.

Uformelle rammer

Delphine Boël er, modsat sine halvsøskende, kong Philippe, prinsesse Astrid og prins Laurent, vokset op i mere uformelle rammer.

https://imgix.billedbladet.dk/20180526_mho1054jjj.jpg
Dronning Mathilde og kong Philippe.
Foto: Martin Høien

I et interview med tyske Gala fra 2014 fortæller Delphine Boël således, at hun de første seks år af sit liv boede i den mondæne belgiske badeby Knokke i Flanders.

Senere flyttede familien så til London.

Kendt kunstner

Delphine Boël blev født den 22. februar 1968 i Bruxelles og er udannet på Chelsea School of Art i London.

Hun har udstillet sin kunst i blandt andet Belgien, Frankrig, England og Holland.

Kong Albert abdicerede i 2013 og videregav tronen til sin søn Philippe.

Læs mere om: