23. maj. 2025
Af Maria Hoang

Efter Trumps Harvard-forbud: Får det konsekvenser for prinsesse Elisabeth?

Prinsesse Elisabeth. Indsat foto af Donald Trump. 
Prinsesse Elisabeth. Indsat foto af Donald Trump.
Foto: Hanne Juul, Jacquelyn Martin/AP/Ritzau Scanpix
Den belgiske tronfølger har netop færdiggjort sit første år på Harvard University. Er hendes andet år i fare, efter Donalds Trumps administration har stoppet muligheden for at optage internationale studerende?

Det har skabt stor virak, efter det torsdag er kommet frem, at Trump-administrationen har stoppet Harvard Universitys mulighed for at optage internationale studerende.

Samtidig er det også kommet frem, at de internationale studerende, som allerede går på universitetet, skal skifte uddannelsessted, ellers mister de deres opholdstilladelse.

Forbuddet er blevet udstedt, efter det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed har beskyldt Harvard for at "fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på campus".

23-årige prinsesse Elisabeth har netop færdiggjort sit første år på Harvard, hvor hun læser en kandidat i offentlig politik, og Trump-administrationens forbud rejser naturligvis spørgsmål om, hvorvidt det får konsekvenser for den belgiske tronfølgers fremtidige studier.

– Prinsesse Elisabeth har netop afsluttet sit første år. Virkningen af ​​(Trump-administrationens, red.) beslutning vil først blive tydeligere i de kommende dage/uger. Vi undersøger i øjeblikket situationen, udtaler Lore Vandoorne, der er talsmand for det belgiske hof, til Reuters.

– Vi analyserer dette lige nu og lader tingene falde til ro. Der kan stadig ske meget i de kommende dage og uger, tilføjer hoffets kommunikationsdirektør Xavier Baert.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-23/20231015_LL23705.jpg.jpeg
Prinsesse Elisabeth sad til bords med grev Felix til kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023.
Foto: Lars H. Laursen

Prinsesse Elisabeth er den ældste af kong Philippe og dronning Mathildes fire børn, og dermed er hun Belgiens kommende dronning. Før Harvard studerede hun på Oxford University.

Mere om: