16. feb. 2023
Af Lene Skriver Bak

Kongeligt gensyn på vej: Se hvem dronning Mathilde kan glæde sig til at se igen

Dronning Mathilde.
Dronning Mathilde og kong Philippe har inviteret særlige, kongelige venner på statsbesøg.

På invitation fra kong Philippe og dronning Mathilde har det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, takket ja til at komme på statsbesøg i Belgien.

De to kongepar har sat hinanden stævne i juni, hvor de over tre dage vil afholde statsbesøget og kan dermed se frem til atter at bruge tid sammen.

De to par har, foruden tidligere statsbesøg, løbende kontakt, da Belgien og Holland både deler grænse og historie, ligesom de tre Benelux-lande, Belgien, Holland og Luxembourg, har fælles arbejdsmarked og fælles handels- og valutapolitik samt fri vare-, tjeneste- og kapitalbevægelse mellem landene.

Dronning Mathilde stod desuden i sin tid fadder til det hollandske kongepars mellemste datter, prinsesse Alexia.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima ankommer til Belgien tirsdag den 20. juni og bliver til torsdag den 22.

Det endelige program for statsbesøget er endnu ikke færdiggjort, men vil blive offentliggjort op mod besøget, oplyser det hollandske hof.

Se eller gense dejlige billeder af dronning Mathilde og dronning Maxima sammen i galleriet øverst.

Læs mere om: