
Prinsesse Elisabeth til julekoncert i kjole med store pufærmer og mors gyldne sol-øreringe

Til daglig studerer prinsesse Elisabeth på Havard University i den amerikanske delstat Massachusetts, men lige nu er hun hjemme i Belgien på juleferie.
Det giver hende masser af tid til at hygge med familien, og onsdag aften gæstede prinsessen en julekoncert på slottet i Bruxelles.
Her deltog hun i den årlige tradition sammen med sine forældre, kong Philippe og dronning Mathilde, og sin lillesøster, 17-årige prinsesse Eleonore.
I den festlige anledning bar prinsesse Elisabeth en sort Rebecca Vallance-kjole med pufærmer og glitrende stjerner. Den 24-årige tronfølger havde stylet den med et par sorte pumps fra Jimmy Choo samt et par gyldne sol-øreringe, som Elisabeth havde lånt af sin mor.
Det skriver Royal Fashion Police.
På Instagram har det belgiske kongehus delt billeder fra julekoncerten, og her kan man se prinsesse Elisabeths elegante look.

