SØD NYHED: Babylykke i det belgiske kongehus
I et skønt tweet fra det belgiske hof fortælles nyheden om en dejlig sund og rask royal baby.
Det er prins Amedeo og prinsesse Elisabetta, som har den store fornøjelse at fortælle, at de er blevet forældre til en dreng.
Det er parrets fælles barn nummer to.
Mor og søn i fin form
Den lille fyr kom til verden den 6. september klokken lidt over ni om aftenen på Saint-Pierre Hospitalet i Bruxelles.
Amedeo og Elisabettas søn vejede ved fødslen 3,3 kilo og målte 50 cm. Både mor og søn havde det fint efter fødselsanstrengelserne ifølge meddelelsen på de sociale medier.
Søn af prinsesse Astrid
Prins Amedeo er søn af prinsesse Astrid og prins Lorenz af Belgien. Prins Amedeos mor Astrid er nuværende kong Philippes lillesøster.
I 2016 fik Amedeo og Elisabetta deres første barn – datteren Anna Astrid. Den lille familie, som nu tæller fire medlemmer, bor til daglig i Schweiz.