Stor kongelig skandalesag på vej
Det er ikke kun spanske kong Juan Carlos, 82, der er i store vanskeligheder for tiden på grund af gammel kærlighedsaffære.
Også belgiske kong Albert, 86, må forholde sig til det forhold, som han i 18 år havde til baronesse Sybille de Sélys Longchamps.
Sagen fortsætter
Sammen fik de datteren, kunstneren Delphine Boël, 52, som siden 2013 har kørt en retssag mod sin kongelige far.
På torsdag fortsætter sagen, ifølge det hollandske magasin Vorsten, i appelretten i Bruxelles.
Nyt efternavn
Oprindelig handlede sagen om, at hun ønskede, at kong Albert anerkendte sit faderskab, men det blev afklaret i januar efter en DNA-test, der viste, at han er hendes biologiske far.
Nu handler det i stedet om, hvilket efternavn Delphine fremover kan bruge, i det hendes nuværende efternavn Boël kommer fra hendes mors tidligere mand.
Voksede op hos mor
Delphine Boël voksede op hos sin mor og hendes mand, forretningsmanden Jacques Boël, der vedkendte sig rollen som far under hendes opvækst.
Spørgsmålet vil derfor være, om hun i fremtiden vil kunne bruge "af Belgien" eller en variant af det.
Ny prinsesse?
Derudover skal det også afgøres, om hun som kongens datter kan få titlen prinsesse og "hendes kongelige højhed".
Det var i 1999, at det første gang kom frem, at Delphine skulle være kong Alberts datter uden for ægteskab, men først i juni 2013 gik hun rettens vej for at få ham til at anerkende sit faderskab.