3. maj. 2022
Af Christinna Braun

Billederne af dronning Margrethe og prins Joachim går lige i hjertet: Så sødt et gensyn har vi aldrig set før

Dronning Margrethe så overlykkelig ud, da hun tog imod prins Joachim og hans familie.

Der var både gensynsglæde og familiefejring på programmet i Fredensborg den 30. april.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste datter, prinsesse Isabella, inviterede familie og venner til konfirmationsfest, og her kom hendes onkel og tante, prins Joachim og prinsesse Marie, med børnene prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

Prins Joachim og prinsesse Marie bor til daglig i Paris med børnene prins Henrik og prinsesse Athena, og sidst de officielt var hjemme i Danmark, var til kronprinsesse Marys private 50-års fødselsdagsfejring i februar.

På grund af afstanden ser prins Joachim ikke sin mor, dronning Margrethe, så tit, og gensynsglæden var kæmpestor, da dronningen tog imod Joachim og familien til konfirmationen.

Dronning Margrethe slog ud med armene og var ét stort smil, da prins Joachim, prinsesse Marie og børnene ankom til hovedtrappen på Fredensborg Slot inden konfirmationen gik i gang.

Kærligheden strålede ud af dronning Margrethe, som lignede en helt almindelig farmor, der var lykkelig for at se sin familie.

Se alle de sødeste billeder af dette glædelige gensyn i galleriet over artiklen.

Læs mere om: