Annonce
29. dec. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Årets 5 bedste looks fra dronning Mary: Men hendes glitrende glamourkjole fejer de andre af banen!

Se alle dronning Marys looks fra 2025 i galleriet her.
Annonce
Royal ekspert er ikke i tvivl om, hvilket look der har været dronning Marys bedste i 2025!

Endnu et år og endnu en perlerække af flotte look fra Danmarks stilbevidste dronning!

🎁 BILLED-BLADET til dig selv?

Dronning Mary har nemlig endnu en gang bevist, at hun har en forrygende sans for at klæde sig både smart, moderigtigt og royalt!

BILLED-BLADETs royale ekspert Marianne Singer har set tilbage på året, der gik – og valgt sine fem favoritlook fra dronning Marys 2025:

- Først vil jeg fremhæve det fuldstændig magiske aftenlook, hun bar under statsbesøget i Frankrig. Jeg elsker virkelig det look – ja, det tog nærmest pusten fra mig!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/_HAN0046.jpg
Dronning Mary bar et voluminøst skørt med blomsterprint fra Lasse Spangenberg samt en let bluse med florlette broderier fra CLEA under statsbesøget i Frankrig.
Foto: Hanne Juul

- Under statsbesøget i Letland bar dronning Mary en kjole, vi ikke har set i mange år – og det var et forrygende gensyn med den røde, skulpturelle kjole fra Soeren Le Schmidt! Utrolig smuk og iøjnefaldende!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/_HAN0473-2.jpg
Første gang dronning Mary bar den røde Soeren Le Schmidt-kjole, var ved nytårstaflet i 2018. Under kongeparrets statsbesøg i Letland bar dronningen den igen.
Foto: Hanne Juul

- Jeg elskede også culottebukserne, fordi folks meninger er så delte om dem – men dronning Mary, ”she’s got it”. Hvis der er en, der kan gå med culottebukser, så er det Mary! Det, synes jeg, er supersejt!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/_HAN3362-%281%29_0.jpg
Dronning Mary bar culottebukserne for første gang, da kongeparret var på statsbesøg i Frankrig. De er kreeret af den danske designer Mark Kenly Domino Tan.
Foto: Hanne Juul

- Jeg var også meget begejstret for det look, dronning Mary bar under Kongeparrets Priser i år. Det var et utrolig chikt look, som matchede så flot med kong Frederiks.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/_MHO4854.jpg
Dronning Mary og kong Frederik matchede hinanden flot, da de ankom til Kongeparrets Priser 2025 i Randers.
Foto: Martin Høien

Men der er dog ét look, der fejer de andre af banen. BILLED-BLADETs royale ekspert er nemlig helt vild med kjolen, som dronning Mary bar ved kongeparrets aftenselskab for kunst og kultur:

Annonce

- Wow, sikke en kjole! Der var virkelig glamour og glitter for alle pengene! Dronning Mary så fuldstændig forrygende ud i den!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/20250228_HAN9650-%281%29.jpg
Til kongeparrets aftenselskab for kunst og kultur bar dronningen en forrygende kjole fra Jenny Packham.
Foto: Hanne Juul

Se vores store galleri med alle de looks, som dronning Mary har båret i 2025, øverst i artiklen. Lige fra dronningens fortryllende gallalooks til hendes stilsikre hverdagsgarderobe.

Mere om: