6. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Ærgerligt nyt fra kongehuset: Derfor har grev Felix meldt afbud kort før festlig aften med dronningen og Mary

Grev Felix
Grev Felix
Foto: Lars H. Laursen
Grev Felix var på gæstelisten til aftenens verdenspremiere på filmen ”Ehrengard – Forførelsens Kunst”. Nu har Felix dog været tvunget til at melde afbud.

Grev Felix kommer alligevel ikke til verdenspremieren på Netflix-filmen ”Ehrengard – Forførelsens Kunst” i aften i Moltkes Palæ i København.

Her skulle Felix ellers sammen med dronning Margrethe, som står bag filmens scenografi og kostumer, samt kronprinsesse Mary have nydt Bille Augusts filmiske fortolkning af Karen Blixens eventyrlige fortælling.

Felix tvunget til afbud

Kongehusets kommunikationsafdeling har netop opdateret deres kalender over officielle programpunkter, og nu fremgår det ikke længere, at grev Felix deltager i aften.

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter overfor BILLED-BLADET, at grev Felix har meldt afbud på grund af sygdom.

BILLED-BLADET sender live fra klokken 18.00, når skuespillere og andre kendte ansigter ankommer til den røde løber.

Dronning Margrethe ventes at ankomme til den røde løber sidst i livesendingen.

Læs mere om: