16. apr. 2024
Af Sofie Nymand

Afslører detaljen, hvornår dronning Margrethes fødselsdagsbilleder er blevet taget?

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Kongehuset oplyser ikke, hvornår dronningens nye fødselsdagbilleder er taget. Én detalje giver dog en indikation.

Tirsdag bliver dronning Margrethes 84-års fødselsdag fejret på Fredensborg Slot af venner og familie.

Og som landets tidligere overhoved er det ikke det eneste sted, fødselsdagen markeres.

Tidligt fra morgenstunden blev dronning Margrethe fejret på kongehusets sociale medier med et par nye billeder. Billederne af dronningen er taget på Fredensborg, men kongehuset oplyser ikke hvornår – én detalje giver dog en indikation.

På billederne er fødselaren iført en rosa kjole og guldsmykker. Og det er præcist det sæt, som dronningen var iklædt, da hun onsdag i sidste uge ankom til Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, hvor hun om eftermiddagen overrakte Dronning Margrethe II's Videnskabspris.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-16/image00002.jpeg
Nyt fødselsdagsbillede af dronning Margrethe med hunden Tilia.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Billederne er formentlig taget i den forbindelse – men det kan da også tænkes, at dronningen har tænkt at netop denne kombination af rosa og guld lige var til et par nye fødselsdagsbilleder.

OPGAVE: Dronning Margrethe overrækker Dronning Margrethe II's Videnskabspris. Det Kgl. Danske Videnskabernes SelskabSTED: H C Andersens Boulevard 35JOURNALIST: Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240410
Onsdag den 10. april besøgte dronning Margrethe Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Foto: Hanne Juul

Kjolen er kreeret af Annette Freifeldt, og dronningen har båret den flere gange. Denne gang prydede den gyldne jubilæumsbroche fra Georg Jensen, som dronning Margrethe fik i forbindelse med sit 50 års-regeringsjubilæum.

Til arrangementet hos Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab bar hun dog brochen på en kort matchende jakke.

Læs mere om: