Fredag, 27. august 2021 - af Ulrik Ulriksen

Aldrig set før: Mary er bare verdens bedste

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary var stjernen til et brag af en finalefest i Fælledparken i København, hvor tusindvis af beundrere jublede over hendes tilstedeværelse. Mary gjorde til begivenheden noget, der aldrig er set før fra hendes side.

I Fælledparken var kronprinsesse Mary hovedperson, da der var international fest af den allermest farverige slags i en helt særlig anledning.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprinsesse Mary til fed fest

Kronprinsessen kastede som den superstjerne, hun er, glans over finalefesten i anledning af, at Copenhagen 2021 lakkede mod enden.

Copenhagen 2021, som Mary er protektor for, og som på fornem vis har sat fokus på LGBTI+-miljøet, blev rundet af med Pride-parade, der endte i Fælledparken, hvor tusindvis af mennesker var samlet.

Mary gjorde noget ekstraordinært

Kronprinsessen var en utroligt populær person til festen, og efter at have holdt tale gjorde Mary noget, der aldrig er set før fra hendes side.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen

Kronprinsessen gav simpelthen alle, der bad om det - og det var vildt mange fans fra hele verden - en oplevelse for livet, da hun kom helt tæt på dem og stillede op til selfies og en lille snak.

Mary var en stor oplevelse og gav sig virkelig god tid til enhver, der kaldte på hende.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen

Alle var ellevilde

De mange gæster, som var kommet til København og Copenhagen 2021-begivenheden fra hele verden, var simpelt hen bare ellevilde med Mary, der leverede varen med imponerende overskud og udstråling.

– Mary, du er verdens bedste, råbte en ung glad pige, efter hun havde sludret kort med Mary og fået taget en selfie med det royale idol.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen

Og det udbrud var meget dækkende for den effekt, Mary havde på sine omgivelser til finalefesten.

Meget mere i BILLED-BADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du se alle billederne fra Marys fantastiske fest i Fælledparken, og så har vi også fulgt prinsesse Marie, der har haft travlt med arbejde i København.

Desuden markerer vi en meget stor dag for prinsesse Anne-Marie.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden