"Alt er gennemtænkt" siger ekspert om kronprinsparrets placering på nyt billede

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. 

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. 

Foto: Hanne Juul
Kongehuset udsendte for kort tid siden et nyt billede af kongefamilien.

Der var dømt fætter-kusine-træf, da kongefamilien i slutningen af juli mødtes på Graasten Slot.

Her havde dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie samlet næsten alle deres børn på det slot, hvor dronning Ingrid og kong Frederik 9. havde nydt så mange stunder.

Der var kun få børn og svigerbørn, der måtte melde afbud til den hyggelige sommerfotografering.

Læs mere om det i linket herunder.

Den kongelige familie er fotograferet forskellige steder på Graasten Slot, og på det mere opstillede og formelle af dem, er der tænkt over placeringen af især kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, mener BILLED-BLADETs kongehusekspert Ulrik Ulriksen.

På billedet ses dronning Margrethe siddende mellem sine to søstre, og bag hende står kronprins Frederik og kronprinsesse Mary centralt i billedet.

 

- Placeringen af kronprinsparret er sandsynligvis alt andet end tilfældig. Kronprins Frederik skal som tronfølger naturligvis stå centralt i billedet lige bag dronningen. Den særlige position ser jeg som et symbol på, at Frederik støtter Majestæten, og at han er Danmarks kommende konge. Der er noget klassisk over denne billedkomposition, som peger tilbage i historien. Samtidig har vi altså nutiden repræsenteret ved dronningen, og fremtiden symboliseret ved kronprinsen og kronprinsessen midt i familiebilledet, siger Ulrik Ulriksen.

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

- Man kan desuden i min optik tolke Mary og Frederiks placering midt i billedet som en understregning af, at kronprinsparret ligesom dronningen er den del af den kongelige familie, der i disse år bruger Graasten Slot som fast base i sommerferien. Det er dronningens og kronprinsparrets sommerparadis, som billedet er fra. Derfor er denne trio placeret centralt i det historiske familiefoto, der som endnu et markant kompositorisk træk har dronningen omgivet af sine søstre prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie i forreste geled.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden