Anderledes nytår: Dronningen alene til kur

Foto: Lars H. Laursen
Dronning Margrethe skulle i dag have modtaget statsminister Mette Frederiksen og andre repræsentanter for det officielle Danmark til en lille corona-nytårskur i stedet for den traditionsrige "store kur". Men begge blev aflyst før jul, så dronningen var alene til kur.

Det blev i sandhed en anderledes nytårskur 2021 for dronning Margrethe, der i dag endnu engang mærkede corona-situationens indvirken.

Dronningen var nemlig til nytårskur alene, og billederne her er et godt billede af corona-tiden, også i kongehuset.

Foto: Kongehuset

Dronning Margrethe har kun én gang tidligere i sine snart 50 år som regent måttet aflyse nytårskure og -taffel, nemlig nytårskurene i 2005, da tsunami-katastrofen ramte Asien.

Men de traditionsrige nytårskure og -taffel, som normalt afholdes 1. nytårsdag for hoffet, regeringen og højtstående embedsmænd og senere kure for bl.a. diplomatiet, er grundet corona-pandemien aflyst.

Alligevel skulle majestæten have hilsner, så i år blev det - igen - anderledes. Dronningen modtog i eftermiddag derfor skriftlige nytårshilsner fra statsministren, Folketingets formand og en lang række andre højtstående embedsmænd, som normalt er i kur hos majestæten.

Foto: Kongehuset

Også doyenen, den diplomat, som har været i landet længst tid fra det diplomtiske korps, sendte hilsner fra landenes ambassadører og diplomater til dronningen.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan 

Det foregik i Ridddersalen på Amalienborg, hvor dronningen sad på en stol, nærmest alene. Kun hofmarskal Michael Ehrenreich, der holdt tale til dronningen på vegne af hoffet, var til stede sammen med kabinetsekretær Henning Foged, der afleverede de skriftlige nytårshilsner til dronningen.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden