12. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Beæret prinsesse Marie til BILLED-BLADET: Det er en god rolle til mig

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Kaspar Wenstrup
For prinsesse Marie er der mange interessante udfordringer i denne tid. Prinsessen har blandt andet travlt med at arbejde for at gøre en forskel for Danmark i Frankrig.

Prinsesse Marie har for alvor taget hul på sit virke som Særlig Kulturrepræsentant i kulturafdelingen på Danmarks ambassade i Paris i Frankrig som led i en ny satsning for at styrke dansk kultur og samarbejde.

Prinsesse Marie har fået vigtig rolle

Denne spændende opgave talte BILLED-BLADET for ganske nylig med prinsesse Marie om.

– Det er vigtigt for mig at bidrage med noget i Frankrig selvfølgelig og bruge min baggrund, min uddannelse til at styrke de kulturelle relationer mellem Frankrig og Danmark. Det er en god rolle for mig. Det er en stor ære at gøre det, men jeg er lige startet, så det bliver spændende, og det er spændende allerede, siger prinsesse Marie, der nyder at være en del af et stærkt team i Paris.

Prinsesse Marie har været en del af teamet siden 1. oktober 2021.

Dengang meldte kongehuset ud, at ansættelsen skulle være med til at styrke relationerne mellem danske og franske kulturaktører, og at prinsessen blandt andet ville få en nøglerolle på et særligt hold frem mod OL i Paris i 2024.

- Jeg er både stolt og beæret over at få muligheden for at indgå i det nye satsningsområde, sagde prinsesse Marie dengang.

Læs mere om: