12. nov. 2021
Af af

BILLED-BLADET i Tyskland: Sådan fik dronning Margrethe alle til at grine

Drronning Margrethe.
Drronning Margrethe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe fik med sin ordkunst og rappe replikker alle til at grine under pressemødet i Tyskland.

Dronning Margrethe er kendt for sine rappe replikker og finurlige evne til at lege med ord.

Endnu engang beviste dronningen, at selvom hun er fyldt 81, kan hun stadig få en skare af folk til at grine på grund af hendes ordkunstner.

Fredag morgen holdt majestæten pressemøde på Humboldt Forum i Berlin som en del af sit statsbesøg i Tyskland, som hun begyndte onsdag den 10. november.

BILLED-BLADET er naturligvis med på rejsen og var også til stede under pressemødet.

På pressemødet blev dronning Margrethe spurgt ind til sine tysk-færdigheder, og her kom dronningen med et af sine – som altid – morsomme svar.

- Hvis der er nogen, der kan huske eventuelle tysktimer i deres yngre dage, så vil de huske, at det er vanvittigt svært at mestre det tyske sprog, fordi der er så meget grammatik. Og det værste ved den grammatik er, at man kan gøre, hvis den er forkert.

- Man kan gemme en forfærdelig masse stavefejl i fransk, når man udtaler det, men det kan man altså ikke med det tyske, sagde dronning Margrethe og fik alle de fremmødte til at grine.

Og dronningen var bestemt ikke færdig med at forære sine finurlige sprogblomster til sine beskuere.

- Jeg har ikke fået brugt det (sit tyske, red.), så meget som jeg måske burde, fordi mange har været så venlige at tale engelsk og udmærket engelsk til mig.

- Men jeg har da forsøgt at tale lidt tysk flere gange ind i mellem og til husbehov – Et MEGET lille hus, lød det fra dronning Margrethe og fik endnu engang de fremmødte til at grine.

Læs mere om: