21. maj. 2022
Af Marie Krakau

Billeder fra den røde løber: Kendte og kongelige gæster til dronningens fejring i Tivoli

Kendte og kongelige var at finde på den røde løber, før balletgalla der skal markere dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.

Lørdag aften bliver dronning Margrethe og hendes 50-års regeringsjubilæum markeret i Koncertsalen i Tivoli med stor og flot balletgalla.

Den røde løber vrimlede med kendte og kongelige gæster, der skulle overvære gallaforestillingen, der er lige i dronning Margrethes ånd. Blandt de mange gæster var bl.a. Camilla Arndt, Susanne Heering og Fritz Schur.

Dronningen har lavet scenografi og kostumer til flere af Tivolis balletter gennem tiden, og det har været kærligheden til balletten, som har været i fokus under lørdagens regeringsjubilæumsfejring i Tivoli, der allerede blev skudt i gang kl. 12 med besøg af dronningen og forestilling på Pantomimeteatret.

Til balletgallaen i Koncertsalen er dronning Margrethe omgivet af sin familie, der overværer forestillingen sammen med hende.

Se billederne af alle de kendte og kongelige gæster i galleriet øverst i artiklen.

Følg med hele dagen på billedbladet.dk hvor vi dækker hele fejringen i Tivoli fra start til slut, så du ikke går glip af nogle detaljer.

Læs mere om: