16. apr. 2023
Af Christinna Braun

Billederne siger alt: Dronning Margrethes lykkelige dag

Dronning Margrethe var omgivet af sin familie på 83-års fødselsdagen.
Dronning Margrethe var omgivet af sin familie på 83-års fødselsdagen.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe strålede af lykke på sin fødselsdag.

Dronning Margrethe var omgivet af hele sin familie, da hun søndag middag trådte ud på balkonen på Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Her lød hun sig hylde på sin 83-års fødselsdag, hvor der både blev sunget fødselsdagssang og kippet med de mange dannebrogsflag.

Dronning Margrethe var ét stort smil under sangen og fejringen, og der blev grinet og smilet på palæets balkon, hvor familien stod samlet foran de mange kongelige fans, der var mødt op på slotspladsen.

Det var en overraskelse fra kongehusets side, hvilke familiemedlemmer der ville deltage i fejringen, og der var derfor glædeligt at se hele dronningens store familie med til fødselsdagsfest.

Først stod kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, på en ene balkon, mens prins Joachim, prinsesse Marie, grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena stod på den anden. Derefter samledes hele familien på den midterste balkon, hvor dronning Margrethe så glad og lykkelig ud.

Se billederne, hvor dronning Margrethe stråler af lykke, i galleriet herunder.

Dronning Margrethe stråler af lykke på balkonen på sin 83-års fødselsdag

Læs mere om: