30. okt. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Bisættelse af tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen: Familie og venner sagde et sidste farvel

Lørdag eftermiddag bliver tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen bisat fra Kastelskirken i København.

Venner og familie stimlede lørdag eftermiddag sammen i Kastelskirken i København for at sige et sidste farvel til tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen.

Han døde mandag, 88 år gammel.

Højt respekteret

Søren Haslund-Christensen var en højt respekteret hofmarskal fra 1989 til 2003, og det var også tydeligt at se til bisættelsen, hvor blandt andre dronning Margrethe og prins Joachim deltog.

Søren Haslund-Christensen havde også en lang karriere i Forsvaret, og i 1988 blev han generalmajor og chef for Jyske Division.

Blandt de mange øvrige deltagende ved bisættelsen, var Jesper Bruun Rasmussen, Bertel og Birgitte Haarder samt familien Hillingsø. Se billederne i galleriet herover.

Ramt af alzheimers

Søren Haslund-Christensen fik konstateret alzheimers i 2011, og i 2016 flyttede han på plejehjem.

Han var gift med Marianne Haslund-Christensen, og sammen fik de tre børn.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-631013_1.jpg
Søren Haslund-Christensen og hans hustru var i 2010 med til gallaforestilling på Det Kongelige Teater i anledning af dronning Margrethes 70-års fødselsdag.
Foto: Hanne Juul

GALLERI: Søren Haslund-Christensen bisættelse

Læs mere om: