31. dec. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Bobler i palæet for udvalgt selskab: Dronning Margrethe byder på en unik oplevelse efter nytårstalen

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en stor oplevelse for alle danskere, når dronning Margrethe leverer nytårstalen klokken 18.00. For BILLED-BLADETs fotograf venter en helt unik oplevelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Fra modtagelsesværelset i Christian IX's Palæ på Amalienborg holder dronning Margrethe klokken 18.00 sin 52. nytårstale.

Og der venter traditionen tro alle danskere ved skærme over hele landet en fin oplevelse.

For særligt udvalgte, heriblandt BILLED-BLADETs fotograf, venter en unik oplevelse efter nytårstalen.

Dronning Margrethe ønsker ”godt nytår”

Et kort øjeblik efter, at dronningen har holdt sin nytårstale, bliver majestæten fotograferet, og det gælder om at være på mærkerne, for årets sidste fotosession er ikke den længste af slagsen.

Efterfølgende ønsker dronning Margrethe “godt nytår” til tv-holdet og fotografer.

Inden tv-holdet pakker sammen, bydes alle involverede i nytårstaleproduktionen på et glas champagne og et stykke kransekage, hvor repræsentanter fra Hoffet deltager.

Læs mere om: