15. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Christian fik svært spørgsmål: Jeg er helt blank

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Hanne Juul
Prins Christian var særdeles veloplagt, da han efter at være blevet konfirmeret mødte pressen. Journalisterne havde flere spørgsmål til prins Christian.

Prins Christian leverede varen, da han som nykonfirmeret ved Havetrappen på Fredensborg Slot mødte fotografer og journalister fra Danmark, Holland, Sverige og Tyskland.

Christian var en god model for de ivrige fotografer, og konfirmanden havde også overskud til at svare på et par spørgsmål.

Christian kunne ikke svare

Et af spørgsmålene kunne prins Christian dog ikke svare på, og det er der måske en god grund til.

Spørgsmålet drejede sig om gaver, og da den private del af festen i Kancellihuset med overrækkelse af gaver endnu ikke var gået i gang, måtte en smilende Christian blankt melde ud, at han simpelthen ikke anede noget om indholdet af sine konfirmationspakker.

Prinsen var blank

- Har du fået nogle konfirmationsgaver, lød spørgsmålet fra en journalist.

- Nej ikke endnu, svarede Christian, der fik et spørgsmål mere fra samme journalist.

Ved du hvad du får?

- Nej, jeg er helt blank, lød det fra konfirmanden, der ikke fik lov til at slippe helt endnu.

- Hvad ønsker du dig?

Rutineret optræden

Christian valgte rutineret at lade spørgsmålet hænge i vinden og blev derefter endnu engang ønsket ”god dag og tillykke”.

- Mange tak, sagde prins Christian og vinkede til journalister og fotografer, før han gik ind i havesalen til sin familie.

Læs mere om: