Dagens billede: Så smuk er prinsesse Marie
Der gik et gip igennem de sammenstimlede københavnere og den ventende presse, som havde taget opstilling, da prinsesse Marie og prins Joachim ankom til Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.
Anledningen var dronning Margrethes 70-års fødseldag, og på Gamle Scene var alle sejl sat til for at give majestæten og de mange gæster en uforglemmelig oplevelse.
Kærlighedens farve
Prinsesse Maries valg af kjole var også uforglemmeligt. Den røde kjole fra designer Rikke Gudnitz blev modtaget med jubel, og efter kun to år i Danmark var aftenen også magisk for prinsessen. Endnu havde hun ikke helt vænnet sig til de store gallafester.
Heldigvis havde hun god støtte af sin mand, prins Joachim, som sørgede for at lede sin hustru sikkert op ad de få trin til teatrets foyer. Med i selskabet var også prinsesse Maries far, Alain Cavallier. Og lige så stolt, som han var af hende, da hun blev gift, ligeså stolt var han denne aften, da han betragtede sin smukke datter.
Se prinsesse Maries smukke gallakjoler her!
Kjole i silkeduchesse
Den røde kjole var i silkeduchesse med skulderstropper i draperet silketyl, og udskæringen var pyntet med fransk solstiss-blonder og håndbroderet med små røde sten. På kjolen sad det blå ordensbånd og for enden hang Elefantordenen.
Dronningens fødselsdag er en af de begivenheder, hvor det passer sig at bære diadem, og til festforestillingen i Det Kongelige Teater bar prinsessen det diadem, som hun havde fået af sin svigermor i bryllupsgave.
Diademet består af fem blomsterhoveder i diamanter og har engang tilhørt Frederik 8.s yngste datter, prinsesse Dagmar.
Glæd dig til det store fødselsdagsinterview med prinsesse Marie i BILLED-BLADET på torsdag.
Stem på dine TV-favoritter og vind smukke smykker!