26. jul. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Danske læger har talt med hospitalet i Frankrig om prins Joachim

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Martin Høien
Ifølge DR har læger fra Danmark været i kontakt med læger i Toulouse i Frankrig, hvor prins Joachim blev opereret for en blodprop i hjernen.

Der er kommet flere meldinger om forløbet, efter at prins Joachim blev ramt af en blodprop i hjernen på vinslottet i Cayx.

Prins Joachim med ambulance

Ifølge DR var prinsen på vinslottet i Cayx, da han måtte hastes til det lokale hospital i Cahors bare tyve minutters kørsel væk.

Her valgte lægerne, at prinsen skulle hurtigt videre med ambulance til regionens bedste og Frankrigs næstbedste hospital, Universitetshospitalet i Toulouse, hvor han blev opereret umiddelbart efter indlæggelsen.

Læger fra Rigshospitalet med på råd

DR melder også, at læger fra Rigshospitalet København har været i kontakt med læger i Toulouse i Frankrig.

- Der er overvejelser om, at det vil være naturligt i denne situation, at prinsen bliver indlagt i Danmark, men efter sådan et forløb må man ikke flyve, så det er tydeligvis ikke nu, siger DR's korrespondent i Frankrig, Stéphanie Surrugue.

Operationen var vellykket

Her er kongehusets pressemeddelelse fra lørdag aften:

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev sent i aftes indlagt på Universitetshospitalet i Toulouse, Frankrig. Prinsen blev umiddelbart herefter opereret for en blodprop i hjernen og operationen var vellykket. Hans Kongelige Højheds tilstand er i dag stabil.

Kongehuset har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger, men det er Hendes Majestæt Dronningens ønske, at familien får ro fra offentligheden under indlæggelsen. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er hos sin mand.

Læs mere om: