
De brugte prins Joachim og prinsesse Maries gamle hjem: Nu går TV 2-program verden rundt

Tirsdag afslørede Schackenborg Slot, der engang var prins Joachim og prinsesse Maries hjem, at slottet ville være at finde i tirsdagens afsnit af "Landmand søger kærlighed".
TV 2 havde nemlig valgt, at en af de romantiske dates i programmet skulle finde sted på det smukke slot i Møgeltønder.
Besøget fandt sted Grundlovsdag, men det var altså først i går, at det blev afsløret.

Og at det populære tv-program har lagt vejen forbi prins Joachim og prinsesse Maries gamle tidligere er ikke gået ubemærket hen i udlandet.
Britiske Hello Magazine, spanske Hola og australske New Idea skriver alle om det - og "Landmand søger kærlighed" er da heller ikke et fremmed koncept for dem.
I både Storbritannien og Australien går det under navnet "Farmer Wants a Wife", mens det i Spanien hedder "Granjero Busca Esposa", der kan oversættes til landmand søger kone.
