17. maj. 2023
Af Christinna Braun

De er inviterede: Disse gæster kan vi forvente ved grev Henriks konfirmation

Grev Felix, prinsesse Marie, prins Joachim, komtesse Athena, grev Henrik og grev Nikolai. 
Grev Felix, prinsesse Marie, prins Joachim, komtesse Athena, grev Henrik og grev Nikolai.
Foto: Kaspar Wenstrup
Grev Henrik, søn af prins Joachim og prinsesse Marie, skal konfirmeres torsdag den 18. maj.

Prins Joachim og prinsesse Maries 14-årige søn, grev Henrik, er i hovedrollen Kristi Himmelfarts dag, hvor han konfirmeres i Frederikskirken – Den Danske Kirke i Paris.

Med til festen er også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, og det forventes bestemt også, at en stor del af prinsesse Maries familie vil deltage i festen.

Det siger BILLED-BLADETs hofreporter og kongehusekspert Marianne Singer.

Ifølge Marianne Singer er der stor chance for at se prinsesse Maries franske familie, der består af faderen Alain Cavallier, moderen Françoise Grassiot og stedfaren, Christian Grassiot samt prinsessens mange halvsøskende.

Francoise og Christian Grassiot. 
Francoise og Christian Grassiot.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Marie med sin far, Alain, og børnene Athena og Henrik. 
Prinsesse Marie med sin far, Alain, og børnene Athena og Henrik.
Foto: Lars H. Laursen

Via sin far, Alain Cavallier, har prinsesse Marie brødrene Charles og Edouard, og via sin mor, Françoise Grassiot, har hun brødrene Benjamin og Gregory.

Derudover har prinsesse Maries stedfar, Christian Grassiot, børnene Jerome og Jennifer.

Prinsesse Maries brødre Benjamin og Charles er begge faddere til grev Henrik.

Edouard Cavallier, Gregory Grandet, Charles Cavallier, Nini Arichi (gift med Benjamin Grandet) og Benjamin Grandet.
Edouard Cavallier, Gregory Grandet, Charles Cavallier, Nini Arichi (gift med Benjamin Grandet) og Benjamin Grandet.
Foto: Hanne Juul

Hvilke venner skal med til konfirmationen?

Udover de mange familiemedlemmer forventes det også, at flere af prins Joachim og prinsesse Maries venner vil deltage i konfirmationen.

Heriblandt Britt og Oscar Davidsen Siesbye, som er nogle af prinseparrets meget nære venner. Oscar og prins Joachim har gået i folkeskole sammen, og hvor Oscar er fadder til grev Felix, er Britt fadder til grev Henrik, og derfor forventes det også, at de vil deltage i konfirmationen.

Prins Joachims anden gode ven Christian Scherfig gennem mange år, er ligeledes fadder til grev Henrik, og derfor er der god mulighed for, at han og hustruen Agnete Arnø vil deltage.

Læs mere om: