20. sep. 2013
Af af Annelise Weimann

De kongelige sagde farvel til præsidenten

Dronning Margrethe ankommer til festen i Glyptoteket ved torsdag aftens returmiddag i København.
Dronning Margrethe ankommer til festen i Glyptoteket ved torsdag aftens returmiddag i København.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den kongelige familie var inviteret til buffet og underholdning på Glyptoteket, inden Vietnams præsident Truong fredag eftermiddag rejser hjem igen.

Vietnams præsident Truong Tan Sang og fru Mai stod klar i døren, da dronning Margrethe og prins Henrik som de sidste og fornemste gæster ankom til Glyptoteket i København.

Her holdt præsidentparret deres returmiddag for at sige tak for sidst for gallataflet på Fredensborg og for de mange spændende oplevelser under det tre dage lange statsbesøg i Danmark, der slutter fredag.

Efter underholdning med vietnamesisk dans og musik var der lækker buffet med vietnamesisk mad. De kongelige og deres værter sad i et separat lokale, mens de øvrige godt 100 gæster selv hentede maden i den smukke vinterhave med palmer og skulpturer.

Mens gallafesten på Fredensborg aftenen inden var i lange rober, kom damerne denne aften i korte kjoler, dronning Margrethe i lys mønstret, kronprinsesse i sort med blomstrer og prinsesse Marie i ensfarvet sort.

https://imgix.billedbladet.dk/kronprinsesse-mary-carlsbergfondets2_js.jpg
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankommer til returmiddagen ved Glyptoteket.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

Læs mere om: