
De skønneste sommerbilleder: Dronning Margrethes ferie med søstrene

For en lille uges tid siden tjekkede dronning Margrethe, 85, ind på det sønderjyske sommerslot Graasten. Og der gik ikke lang tid, før hendes to søstre, prinsesse Benedikte, 81, og dronning Anne-Marie, 78, sluttede sig til.
Kongehuset har nu delt skønne billeder af ”søstrene”, som de kaldes i den kongelige familie, og der er ingen tvivl om, at Graasten Slot er et sted, de holder af.

Sommerhilsen fra Graasten Slot 2025
Kong Frederik har selv beskrevet, hvor meget slottet og stedet betyder for Margrethe, Benedikte og Anne-Marie:
- At se søstrene, som de jo også kaldes hos os, se dem blive piger igen, når de er på Graasten Slot. Det er et tegn på, at det her er et fantastisk sted med fred, glæde og sommer og blomster, bier, dyr og også mennesker, sagde kong Frederik sidste år, da han og dronning Mary tog residens på slottet.
Se kongehusets sommerhilsen på sociale medier herunder.
I løbet af feriedagene fik søstrene også tid til en lille afstikker.
De tog sammen til Koldinghus, hvor de gik på opdagelse i en ganske særlig udstilling, hvor flere af deres egne ting også er udstillet.
Læs mere om det herunder.
