Dejlig nyhed fra den kongelige familie til danskerne
Der er spændende nyt i vente for danskerne i morgen, tirsdag, når det danske kongehus lancerer deres nydesignede hjemmeside.
Den store nyhed har kongehuset delt på sine sociale medier mandag aften.
Lige nu er den kongelige hjemmeside ikke tilgængelig, mens den opdateres.
I stedet kan man sekund for sekund følge nedtællingen til morgendagens afsløring af den nye hjemmeside.
Sket meget på 25 år
Den danske kongelige familie fik deres første hjemmeside i midten af 1990'erne og har senest ændret på designet for fem år siden, i 2016.
Se opslaget med kongehusets forskelligt designede hjemmesider her:
Tæt på de kongelige
"Der er sket meget på den digitale front siden Kongehuset fik den første hjemmeside i midten af 1990’erne.
I det sidste kvarte århundrede har kongehuset.dk ændret design fire gange, senest i 2016, og i morgen lanceres en nydesignet hjemmeside, der byder på et opdateret og mere brugervenligt design. Her i dette opslag ses en række af hjemmesidens tidligere udtryk."
På kongehuset.dk fortælles der løbende om den kongelige families mange opgaver og aktiviteter gennem tekster, billeder og videoer. Desuden giver hjemmesiden mulighed for at få både det hurtige overblik og den historiske fordybelse, og ved større begivenheder i Kongehuset er det også på hjemmesiden, at fx gæstelister og menuer offentliggøres først. Desuden kan alle officielle programpunkter tilgås i Kongehusets kalender, der findes på hjemmesidens forside." skriver kongehuset på deres sociale medier.