Dejlig video: Prinsesse Benedikte indvier varmtvandsbassin
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Benedikte var i dag på omsorgscentret Breelteparken i Hørsholm, som prinsessen har været protektor for i en årrække.
Omsorgscentret blev oprindelig bygget efter idé af prinsessens mor, dronning Ingrid, som sammen med Emma McKinney Mærsk-Møller udtænkte stedet og dets funktion med både plejehjem og ældreboliger.
Breelte-Parken er stadig et moderne, funktionelt omdrejningspunkt for 51 plehjemsbeboere og 146 ældreboliger, ledet af forstander Helle Jensen, som glad tog imod prinsessen ved ankomsten sammen med bestyrelsesformand, Thorkild Grevelund.
Efter at have fået blomster af 102-årige Aage Wied Pedersen, kunne stedets kongelige protektor prinsesse Benedikte klippe snoren og indvie et nyt, flot og længe ventet varmtvandsbassin, der ikke alene skal gavne stedets beboere, men i fremtiden også lægge vand til bl.a. baby-svømning i det 31 grader varme vand.
Prinsessens besøg havde alle på Breelte-parken glædet sig til, og de blev ikke skuffede, for prinsesse Benedikte gik rundt og hilste på de fleste af plejehjemmets beboere, der sad parat til senere at drikke kaffe og spise lagkage med prinsessen.
Undervejs syntes prinsessen, hun ville fortælle en beboer i kørestol, hvad hun havde oplevet og fortalte, at hun netop havde været nede og indvie stedets nye varmtvandsbassin.
- Var du så også i vandet?, ville beboeren vide, mens prinsessen leende sagde, at det desværre nok måtte blive en en anden dag, hvis, men at det da var et indbydende og dejligt sted.
Køkkenet på Breelte-parken havde søget for lækkert til kaffe-bordet og det er samtidig køkkenet, som forsyner kommunens 5-6 plejecentre og godt 170 visiterede borgere med mad, ligesom de hver dag også laver mad til plejehjemmets beboere, så det samlede antal dagligt er omkring 450 kuverter - som køkkenchefen stolt fortalte sidste år fik en tilfredsscore på 92 procent.
Se videoen over artiklen, se prinsessen klippe snoren til bassinet og hør hvad prinsessen siger om Breelteparken i Hørsholm.