![Prinsesse Marie og prins Joachim](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20210808_lhl0371.jpg_1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Dejligt nyt billede: Prinsesse Marie til koncert i hølade
![Prinsesse Marie. ](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/prinsesse_marie_6.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Prinsesse Marie var fredag aften ved at få blæst sin fjerlette sommerkjole af, da prinsessen i højt humør ankom til klassisk koncert nær Schackenborg - hvor marsk-vinden denne aften tog godt fat i tøjet på både prinsessen og gæsterne.
Prinsesse Marie overværede nemlig en international koncert i magiske omgivelser - da prinsessen i en gammel hølade, der hører til Schackenborg Slot, var med til Schackenborgs første klassiske musikfestival.
Prinsessen, der lige nu er hjemme i Danmark med sin familie, kom for at kaste ekstra glans over arrangementet, som varer i tre dage.
Ligesom Schackenborg for nylig dannede rammen om Verdensballetten, skal slottet også have en klassisk musikfestival af høj klasse.
![Prinsesse Marie og prins Joachim](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20210808_lhl0371.jpg_1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
![Prinsesse Athena, prins Joachim, prinsesse Marie og prins Henrik](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/prins_joachim_og_prinsesse_marie_med_athena_og_henrik_i_groennegaardsteatret_1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Det er Schackenborg Fondens direktør Trine Jepsen, det har skabt festivalen i samarbejde med tidligere orkester- og korleder og kulturchef ved ambassaden i Berlin, Per Erik Veng og Den Danske Klarinettrio med Martin Qvist Hansen, Jonathan Slaatto og Tommaso Lonquich.
![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/trinejtop.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/trinejtop.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Prinsesse Marie kunne denne aften også nyde den verdensberømte tyske violinist, Christian Tetzlaff.
Direktør Trine Jepsen, der tidligere var kendt for den mere populære genre, som sanger i popmusik, EyeQ, bød glad velkommen og understregede i sin varme velkomst, at man i Schackenborg Fonden glæder sig til de mange store oplevelser i fremtiden.
- Foreløbig velkommen til tre dage i vellyd, sagde direktøren.
Se det dejlige, nye billede af prinsesse Marie, som ikke kunne lade være med at grine og smile, selvom vinden tog fat.
![https://imgix.billedbladet.dk/_2sl7727_1.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/_2sl7727_1.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)