30. maj. 2017
Af Henrik Salling

Den japanske kronprins besøger Danmark

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-804478.jpg
Foto: Hanne Juul
I anledning af 150-året for de diplomatiske relationer mellem vore to lande, besøger kronprins Naruhito Danmark.

Kronprins Naruhito har et tætpakket program, når han den 16. juni indleder et fire-dages besøg i Danmark.

Kronprinsen skal blandt andre møde repræsentanter for den danske kongefamilie og deltage i en stort anlagt koncert i Skuespilhuset i København.

Men der bliver i forbindelse med besøget også tid til en tur til provinsen. Lørdag den 18. går turen mod Kronborg og senere på besøget får Naruhito lejlighed til at se H. C. Andersens hus i Odense. H. C. Andersen er en særdeles populær forfatter i Japan og de fleste børn i Japan kender til Andersens eventyr.

I følge japanske medier skal kronprinsen mødes med dronningen og kronprinsparret. Dette er dog ikke officielt bekræftet.

Mange kulturelle arrangementer igennem året

150-året for de diplomatiske forbindelser til Danmark fejres i løbet af året med en lang række kulturelle arrangementer.

Kronprins Naruhito er født i 1960, som søn af den nuværende kejser Akihito. Kronprinsen er gift med Masako Owada og sammen har parret datteren Aiko.

I 2016 besøgte vores danske kronprins Frederik Japan og fik i forbindelse med dette besøg lejlighed til at hilse på den japanske kronprins. Sidste gang den japanske kronprins var i Danmark var i 2004, hvor han deltog i kronprinsparrets bryllup.

Oprindelige var det meningen, at også Naruhitos hustru skulle deltage i besøge. Men hun behavndles i øjeblikket for en stressrelateret sygdom.

LÆS MERE: Prinsesse Aiko fejrer 12-års fødselsdag.

Læs mere om: