9. jan. 2024
Af Louise Rømer

Den kommende konges apanage skal fastlægges af Folketinget: Så meget får dronning Margrethe som regent

Kronprins Frederik og dronning Margrethe.
Kronprins Frederik og dronning Margrethe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Når Frederik søndag den 14. januar udråbes til konge, så skal Folketinget beslutte, om han skal modtage samme beløb som sin mor i økonomisk ydelse fra staten.

Det er ikke kun kronprinsens titel, der ændres i forbindelse med tronskiftet den 14. januar.

Her overtager kronprinsen den danske trone som H.M. Kong Frederik 10. mens kronprinsessen fra samme tidspunkt vil være H.M. Dronning Mary.

Også spørgsmålet om, hvad han vil modtage i økonomisk ydelse fra staten vil komme op - for vil han modtage samme beløb som dronning Margrethe? Det skal Folketinget bestemme, skriver DR.

Hun får 91 millioner kroner om året i statsydelse.

- Statsydelsen dækker Hoffets omkostninger til personale, drift, administration, it, ejendomme og sikkerhed samt Dronningens private omkostninger. Af statsydelsen afsættes desuden 1,5% til H.K.H. Prinsesse Benediktes repræsentative omkostninger i forbindelse med varetagelsen af officielle forpligtigelser, oplyser kongehuset.

Indtil nu har kronprinsen modtaget de såkaldte årpenge.

Beløbet har været fastsat til 1.869.573 kr. pr. måned, hvoraf kronprinsessen modtager 10%.

Derudover får prins Joachim 330.450 kr. pr. måned i årpenge.

Læs mere om: