20. feb. 2018
Af Pernille Moe

Den kongelige familie er nu samlet på Amalienborg

Den kongelige familie efter prins Henriks bisættelse.
Den kongelige familie efter prins Henriks bisættelse.
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Den kongelige familie har taget afsked med prins Henrik og er nu samlet på Amalienborg til et privat arrangement.

Efter en smuk og rørende bisættelse af prins Henrik i Christiansborg Slotskirke er den kongelige familie nu samlet på Amalienborg.

Her vil der være et privat arrangement i Christian VII's Palæ for kun den nærmeste familie.

Et sidste farvel

Prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvor 60 personer deltog. Foruden dronningen, hendes sønner og deres familier deltog også dronningens to søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, samt Anne-Maries mand, kong Constatin.

Fra det officielle Danmark deltog bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.

Kongelige konfessionaius Erik Norman Svendsen stod for bisættelsen.

Læs mere om: