Der tælles ned på Amalienborgmuseet: Ingen vidste noget, da billedet blev taget
Amalienborgmuseet tæller ned til dronning Margrethes 83-års fødselsdag med et tilbageblik.
På Instagram deler de et bedårende billede af en smilende prinsesse Margrethe fra 1944, da hun var blot fire år gammel.
- Her på Amalienborgmuseet glæder vi os til at fejre Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg Slotsplads på søndag. Vi kan faktisk næsten ikke vente. Derfor tyvstarter vi på fejringen med dette skønne billede af Prinsesse Margrethe fra 1944 – et billede taget inden nogen vidste, at den førstefødte prinsesse skulle blive Dronning af Danmark en dag, skrives der i opslaget.
Se det fine billede her:
Da fotoet blev taget, var der ingen der vidste, at den ældste datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid en dag skulle blive Danmarks dronning.
Margrethe blev først tronarving i 1953, da Tronfølgeloven gav mulighed for kvindelig arvefølge. Hun fik herefter den officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. Da hun fyldte 18 år blev hun optaget som tronfølger i statsrådet.
Dronning Margrethe fylder 83 år den 16. april, hvor Majestæten vil blive fejret på Amalienborg klokken 12.00. Dronningen vil i anledningen have selskab af sin familie på den store dag.