Derfor bærer dronningen den specielle broche

Dronning Margrethe
Når dronning Margrethe fortæller om sin far i tv-serien "Frederik IX" på DR, bærer hun et helt særligt smykke, som har meget stor affektionsværdi for dronningen.
På højre side af jakken har dronning Margrethe nemlig sat en fin, lille broche formet som en hestesko.

En gave fra kong Frederik
Netop denne broche fik dronningen af sin far, kong Frederik 9., den 5. juni 1953, hvor prinsesse Margrethe formelt blev udråbt til tronfølger.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Held og lykke, min pige
At brochen var formet som en hestesko var uden tvivl ment som et "held og lykke, min pige", der først i en alder af 13 år fik af vide, at hun engang skulle følge i sin fars fodspor som Danmarks regent.
Til minde om far
Da dronning Margrethe den 15. januar 1972 blev udråbt som Danmarks dronning fra balkonen på Amalienborg, bar hun igen brochen fra sin far.
På den måde mindedes dronningen sin elskede far, kong Frederik, der døde den 14. januar 1972.

Dronning Margrethe