17. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor elsker alle historiske billeder af Frederik og dronningen

Kronprins Frederik og dronning Margrethe
Kronprins Frederik og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik og dronning Margrethe er et fantastisk makkerpar. Det viste de igen, da der var statsråd.

Fra statsrådssalen på Christiansborg Slot gennemførte dronning Margrethe tirsdag formiddag statsråd, der for første gang i historien blev afholdt virtuelt.

Ved sin side havde dronningen sin ældste søn kronprins Frederik, der som tronfølger er fast deltager i statsrådene.

Frederik og Margrethe i skøn forening

I forbindelse med den historiske begivenhed, blev der lavet nye billeder af Frederik og dronningen, og de billeder er der kæmpe begejstring for.

- Hvor er det skønt at se mor og søn arbejde sammen, lyder det i en kommentar på kongehusets sociale medier, og et par andre fans skriver ”godt mor og søn kan hjælpe hinanden” samt ”dejligt at se dronningen og kronprinsen sidde og arbejde sammen”.

I det hele taget synes mange, at det er fantastisk at se to generationer i kongehuset på denne måde.

Godt at se Frederik hjælpe

- Dronning Margrethe og kronprins Frederik er et godt makkerpar, fint de hjælpes ad, kommer det fra en glad dansker, mens en anden skriver ”hvor er det dejligt at se, at HKH kronprinsen selvfølgelig hjælper sin mor, ligesom vi andre også hjælper vores forældre.

Kæmpe respekt

Der er stor respekt for dronningens vilje til at gå digitalt, og det kan man også se i kommentarerne på kongehusets sociale medier.

- Kæmpe respekt, godt at se at vores seje dronning, og mindst lige så gode kronprins også er gået digital, skriver en glad person i kommentarfeltet, mens endnu en repræsentativ kommentar lyder således:.

”Hvor er det glædeligt at se at kronprinsen og dronningen samarbejder. Dronningen er med garanti en dygtig læremester for den kommende konge."

Læs mere om: