Derfor er prins Joachim og prinsesse Marie ikke med til Folketingets åbning
Folketingets åbning udspringer altid på den første tirsdag i oktober, og i år faldt dette den 6. Den kongelige familie deltager som altid i åbningen, men i år var det igen uden prins Joachim og prinsesse Marie.
Prinseparret plejer at deltage, men siden de i september sidste år flyttede til Paris, har de naturligvis deres hverdag og arbejde at passe i det franske.
Et hektisk forår
Sidste år deltog prins Joachim og prinsesse Marie heller ikke. Dengang på grund af prins Joachims skole i Paris, som han har afsluttet, og nu arbejder han som Forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris.
Prins Joachim, prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena har haft et hektisk forår. Udover coronakrisen, som alle vi andre også har mærket, fløj familien med 11-årige prins Henrik i slutningen af marts til Danmark fra Paris, fordi prinsen havde vejrtrækningsproblemer. Det viste sig, at prins Henrik lider af astmatisk bronkitis. Derudover fik familien en stor forskrækkelse, da prins Joachim fik en blodprop i hjernen i juli måned. Han er helt ovenpå igen.