28. maj. 2020
Af Marianne Singer

Derfor er prinsesse Alexandra nervøs for coronasmitte

Prinsesse Alexandra og greve Michael
Prinsesse Alexandra og greve Michael
Foto: Jesper Sunesen
Der er en særlig grund til, at prinsesse Alexandra har været ekstra forsigtig under coronakrisen, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Det har været tydeligt under coronakrisen, at der er stor forskel på, hvor nervøs danskerne er for at blive smittet.

Og hjemme hos greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot er det især prinsessen, som har været bekymret for den frygtede virus, af en helt særlig grund.

Er forsigtig

– Jeg har astma og har derfor været forsigtig. Det lever jeg jo godt med, men jeg har selvfølgelig ikke lyst til at blive smittet med den sygdom, for man ved jo, at det kan være besværligt, fortæller hun i et interview med BILLED-BLADET.

Parret har da også fra start holdt sig fuldstændig til myndighedernes retningslinjer og anbefalinger.

Egeskov Slot åbnede for besøgende den 21. maj og har taget en række forholdsregler for at beskytte mod coronasmitte.

Læs mere om: