Derfor havde dronning Silvia plaster i ansigtet under udlandsrejse

Foto: RITZAU SCANPIX

Dronning Silvia havde et plaster på kinden under et officielt besøg i São Paulo, hvilket der var en særlig grund til.

Torsdag, 15. november 2018 - af Marianne Singer

Selvom plasteret på dronning Silvias kind var hudfarvet, lagde mange mærke til det, da hun var på officielt besøg i São Paulo i Brasilien.

Og der var en helt særlig grund til, at dronning Silvia, 74, bar det, forklarede det svenske hof efterfølgende.

- Det var efter et rutinemæssigt, mindre indgreb efter lægeligt råd, lød det fra informationssekretær ved det kongelige hof, Ulrika Näsholm, til web-magasint Hänt.

Indgrebet foretaget inden afrejse

Endvidere forklarer Ulrika Näsholm, at indgrebet blev foretaget i Stockholm inden afrejsen til Sydamerika. 

Dronning Silvia havde under det officielle besøg fokus på sit arbejde med demens-området.

Foto: RITZAU SCANPIX