19. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Det er helt vildt: Mary og Kate har så meget til fælles

Kronprinsesse Mary og hertuginde Catherine af Cambridge
Kronprinsesse Mary og hertuginde Catherine af Cambridge
Foto: Ritzau/Scanpix
Næste uge indledes med et fornemt kongeligt besøg fra udlandet. Hertuginde Catherine af Cambridge er i Danmark tirsdag og onsdag og skal blandt andre mødes med kronprinsesse Mary. Kate og Mary har nok at tale om, for de har mange fælles fokusområder.

Kronprinsesse Mary tager onsdag imod Storbritanniens hertuginde Catherine af Cambridge, og de to royale profiler har helt sikkert meget at tale om.

I det hele taget har Mary og Kate vildt meget til fælles.

Mary og Kate har mange lighedstræk

Ikke blot deler de to stærke kvinder royal skæbne som hustru til en tronarving, og de skal dermed begge en dag være deres lands dronning, men de har også stilmæssigt flere lighedspunkter.

Begge er således meget udadvendte i deres måde at kommunikere med offentligheden på, og med deres åbenhed er de begge med til at modernisere kongehuset.

Både kronprinsessen og hertuginden har desuden succes med at ramme deres modtagere i hjertet, når de taler om vigtige emner og fokusområder.

Når Kate er i Danmark for blandt andet at mødes med og spise frokost med kronprinsesse Mary skal der arbejdes med et af de fokusområder, som hertuginden og kronprinsessen har til fælles – børns udvikling og trivsel.

Fælles fokusområde

Kate og Mary arbejder begge intenst med børns trivsel.

Hertuginden gør det med sin The Royal Foundation Centre for Early Childhood, mens kronprinsesse Mary arbejder med området og problemstillinger via sine projekter i Mary Fonden.

Netop erfaringerne med Mary Fonden skal kronprinsessen sikkert fortælle hertuginden en del om under deres møde, som indledes onsdag den 23. februar med modtagelse hos dronning Margrethe i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Arbejdsbesøg til krisecenter

Herefter vil kronprinsessen være vært for en privat frokost for hertuginden i Frederik den VIII’s Palæ på Amalienborg.

Og dagen sammen onsdag sluttes for Mary og Kate af med et arbejdsbesøg til et københavnsk krisecenter, hvor der vil være en præsentation af Mary Fondens indsats for de omkring 2000 børn, der hvert år kommer på krisecenter med deres mor.

Læs mere om: