21. mar. 2021
Af Marianne Singer

Det her gør Mary for første gang i fem måneder

Kronprinsesse Mary. 
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
For første gang i fem måneder fik kronprinsesse Mary igen officelt besøg hjemme på Amalienborg.

Det var en helt særlig dag, da kronprinsesse Mary i torsdags bød udviklingsminister Flemming Møller Mortensen indenfor til et møde hjemme i Frederik 8.s Palæ.

https://imgix.billedbladet.dk/maryny_1dd_1.jpg
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen sammen med kronprinsesse Mary.
Foto: Kongehuset

Fordi det var første gang i fem måneder, at kronprinsesse Mary igen holdt et fysisk møde med en indbudt officiel gæst på Amalienborg.

Ønskede tillykke

Sidste gang det skete var, da kronprinsessen den 19. oktober sidste år fik besøg af Executive Director for World Food Programme (WFP) David Beasley og udviklingsminister Rasmus Prehn.

Under besøget ønskede kronprinsessen WFP tillykke med modtagelsen af Nobels Fredspris 2020, som organisationen har fået for sin indsats for at bekæmpe hungersnød, for at skabe bedre betingelser for fred i konfliktramte områder og for sit arbejde for at forhindre, at sult bliver brugt som våben i konflikter.

Vigtige prioriteter

Torsdag var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen på besøg for at præsentere prioriteterne for udviklingsområdet for de kommende år.

Og så handlede det om en af kronprinsesse Marys hjertesager, nemlig piger og kvinders rettigheder rundt omkring i verden. ⁣

"En udvikling som på mange områder er rullet tilbage på grund af coronasituationen og nedlukningen i mange lande. Især nedlukning af skoler har betydet, at der desværre blandt andet er sket en stor stigning i antallet af uønskede graviditeter, usikre aborter, børneægteskaber og vold.⁣" skriver kongehuset blandt andet til billedet af kronprinsessen og ministeren.

Læs mere om: