Kronprinsesse Mary i chik britisk stil på Amalienborg

Kronprinsesse Mary lyste ikke bare op i et smukt smil, men også i en smart rød skjorte med blomsterprint, da hun modtog udviklingsminister Flemming Møller Mortensen hjemme i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg torsdag.

En skjorte, der, ifølge Newmyroyals, er fra den britisk-baserede designer Erdem.
Fine detaljer
Til skjorten med flæsedetaljer bar kronprinsesse Mary et par enkle høje pumps i sort fra britisk-baserede Jimmy Choo.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen var på besøg for at præsentere prioriteterne for udviklingsområdet for de kommende år.

Marys nye hofdame: Kæmpe ændring fra tidligere
En hjertesag
Og så handlede det om en af kronprinsesse Marys hjertesager, nemlig piger og kvinders rettigheder rundt omkring i verden.
"En udvikling som på mange områder er rullet tilbage på grund af coronasituationen og nedlukningen i mange lande. Især nedlukning af skoler har betydet, at der desværre blandt andet er sket en stor stigning i antallet af uønskede graviditeter, usikre aborter, børneægteskaber og vold." skriver kongehuset blandt andet til billedet af kronprinsessen og ministeren.